- Udover det gode økonomiske resultat viser vores miljøstatusrapport for sidste års virksomhed også et udmærket resultat. Reduktionen af klimagasser og energiforbruget i de projekter vi finansierer er blevet markant større, og vi har også haft succes med at mindske udslippet af fosfor og kvælstof til Østersøen, siger Magnus Rystedt, administrerende direktør for NEFCO.
De vand- og spildevandsprojekter som NEFCO har deltaget i og bidraget til finansieringen af, reducerede i fjor udslippet af fosfor med knap 1000 tons og kvælstof med 3400 tons. Kvælstofreduktionerne i NEFCO's projekter blev øget med 500 tons i forhold til 2006 og reduktionerne af fosfor blev øget med cirka 80 tons. Dette er i overensstemmelse med Østersøkommissionen HELCOM's nye handlingsplan for Østersøen, som NEFCO aktivt var medvirkende til. NEFCO finansierede både rensning af kommunalt spildevand og landbrugsprojekter. Inden for spildevandssektoren finansierede NEFCO rensning af sammenlagt 60 millioner kubikmeter spildevand.
I de energirelaterede projekter som NEFCO finansierede i fjor lykkedes det at reducere udslippet af kuldioxid med over 2,2 millioner tons. Dette er en forøgelse af reduktionerne med over 40 procent siden 2006. Reduktionerne gælder for både direkte og indirekte tiltag. Til sidstnævnte hører for eksempel investeringer i fremstillingen af mineraluld eller produktion som medfører kortere transportstrækninger.
Takket være overføring af renere produktion til industrianlæg og investeringer i projekter, hvor de enkelte virksomheder er overgået fra forbrænding af fossile brændsler til vedvarende energi er det lykkedes NEFCO at reducere energiforbruget i sine projekter med knap 1,3 millioner megawatttimer pr. år. NEFCO's satsninger på mindre vandkraftanlæg og vindkraft i Estland, Letland og Litauen bidrog også til det gode resultat.
NEFCO har siden 2003 administreret kulkreditfonden Baltic Sea Region Testing Ground Facility. Arbejdet med at oprette en ny kulkreditfond er allerede indledt.
Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab NEFCO er en international finansieringsinstitution med sæde i Helsingfors. NEFCO blev etableret af de nordiske lande i 1990. NEFCO's primære målsætning er at finansiere omkostningseffektive miljøprojekter i de nordiske nærområder i Rusland, Ukraine, Hviderusland, Estland, Letland og Litauen. Den samlede værdi af de fonde som NEFCO administrerer udgør cirka 250 millioner euro.
For mere information:
Mikael Sjövall, kommunikationschef, NEFCO, +358 50 3535 045
Karl-Johan Lehtinen, senior manager, NEFCO, +358 40 593 1239
Magnus Rystedt, administrerende direktør, NEFCO, +358 50 329 6224
Du kan downloade vores årsregnskab på svensk her: http://www.nefco.org/publications/annual_report






