Eksempelvis blev de direkte og indirekte reduktioner af kuldioxidudslip i de NEFCO-finansierede projekter på over 2,5 millioner ton, hvilket svarer til det totale kuldioxidudslip i København sidste år.
NEFCO godkendte i alt 50 nye projekter sidste år inden for rammerne af NEFCO’s egen investeringsfond og forvaltningsvirksomhed. Det kan anses for at være et godt resultat, eftersom den økonomiske situation stadigvæk er vanskelig i NEFCO’s geografiske fokusområder i Rusland og Ukraine. De godkendte projekter omfatter blandt andet opgraderet afløbsrensning, udbygning af vedvarende energiproduktion, energieffektivisering, forbedret affaldshåndtering og renere produktion på industrielle anlæg.
NEFCO’s årsregnskab for 2009 fremviser et økonomisk overskud på DKK 110,25 millioner, hvilket for en stor dels vedkommende kan tilskrives salget af aktier i selskaber, hvor NEFCO er eller har været partner. Kapitalen inden for forvaltningsvirksomheden steg med 17 procent til sammenlagt DKK 1,94 milliarder i tillæg til NEFCO’s egen kapital.
- På trods af den globale recession og vores nedtrapning af udlån i de baltiske lande er det lykkedes os at sikre et jævn strøm af projekter samtidig med, at mange igangværende projekter nu genererer store udslipsreduktioner. Og det giver jo et positivt udslag i vores miljøstatusrapport, lyder det fra NEFCO’s administrerende direktør Magnus Rystedt.
Med til gennembruddet i år kan man regne den rammeaftale, som NEFCO undertegnede med den ukrainske regering i september. Rammeaftalen baner vej for en finansiering af kommunale projekter med sigte på energieffektivisering i kommunalt ejede bygninger i Ukraine. I september oprettedes det nye finansieringsinitiativ Nordic Climate Facility sammen med Den Nordiske Udviklingsfond (NDF). Inden for rammerne af dette samarbejde skal NEFCO deltage i bearbejdningen af klimaprojekter i lavindkomstlande i Afrika, Asien og Latinamerika.
Arbejdet på at standse overgødningen i Østersøen fik yderligere finansiering i fjor, da en ny Østersø-fond ved navn BSAP Fund blev oprettet på initiativ af NEFCO og Den Nordiske Investeringsbank (NIB). Fonden bevilger gavemidler til tiltag, der fremskynder projekter, som nedsætter overgødende udslip og opfylder kriterierne i Østersøkommissionens handlingsplan Baltic Sea Action Plan. Finland og Sverige har investeret i fonden.
NEFCO’s kulkreditfond NEFCO Carbon Fund (NeCF), der blev oprettet i 2008, fik held til at øge sin kapital med over DKK 180 millioner i 2009. Fonden indgik sidste år aftale om køb af reduktionsenheder bl.a. fra projekter, der udbyggede vandkraft i Vietnam og effektiviserede energiforbruget i den kinesiske cementindustri.
Det nordiske Miljøfinansieringsselskab NEFCO er en international finansieringsinstitution med hovedsæde i Helsingfors. NEFCO blev oprettet i 1990 af de nordiske lande med det formål at finansiere omkostningseffektive miljøprojekter i de nordiske nærområder: Rusland, Ukraine, Hviderusland, Estland, Letland og Litauen. NEFCO forvalter fonde til en værdi af i alt ca. EUR 383 millioner.
Yderligere oplysninger fås hos:
Magnus Rystedt, Adm. direktør, NEFCO, +358 50 329 6224
Karl-Johan Lehtinen, Senior Manager, Miljøenheden, NEFCO, +358 50 3502 141
Mikael Sjövall, kommunikationschef, NEFCO, +358 50 3535 045





